Forestil dig en helt almindelig gåtur med din hund i solskinsvejret. En hund og dens ejer kommer gående hen imod jer, hvor din hund efterfølgende begynder at trække alt, hvad den kan, for at nærme sig den anden hund. Du prøver ihærdigt at kalde din hund til dig, men desværre uden held. Måske har du generelt svært ved at få kontakt til din hund, fordi den i bund og grund ikke adlyder dig, og lystre, når du kalder. 

Ligemeget hvilken situation du står i, er det aldrig sjovt at have en hund, som ikke lytter efter. 

I indslaget her har vi samlet 7 gyldne tricks, der forhåbentlig kan hjælpe din hund til at lystre og adlyde dig: 

 

1. Rolige gåture 

 

Gør det til en vane at træne med din hund, hver gang I går en tur. Gå i et roligt tempo og stop op nogle gange for at kalde din hund til dig. Begynder din hund at trække og ikke reagerer, når du kalder, så bliv stående og vent på dens reaktion. Det er vigtigt, at du er 110% tilstede, og kun har fokus på din hund. Beløn med en godbid, så snart den kommer hen til dig.

 

2. Kontaktøvelser hver dag 

 

Når du laver kontaktøvelser med din hund, gælder det om at få din hund til at kigge dig i øjnene og lystre, når du kalder dens navn. Når din hund reagerer, og I får øjenkontakt, belønner du med en godbid. Ved dagligt at lave kontaktøvelser øver din hund sig på kun at holde fokus på dig, og reagerer, når du siger dens navn. En stor fordel, når I er ude og gå tur.

 

3. Vær sikker på at din hund opnår succes 

 

Hvis der er noget, som motiverer en hund, er det, når den opnår en form for succes, og bliver belønnet heraf. Lav derfor nogle øvelser, hvor du er sikker på, at din hund fuldfører opgaven. Ved at din hund kan fornemme på dig, at den har gjort noget rigtigt, vil den finde det sjovere at høre efter. Den ved nemlig, at den gør noget godt, og bliver belønnet.

 

4. Tal dagligt med din hund  

 

Hvis du dagligt taler med din hund, kan den bedre forstå dit kropssprog. Lav nogle træningsøvelser som ''op i kurven'', hvor du får din hund til at hoppe op i dens hundekurv. Du kan også prøve at skænke mad op til din hund, imens I har øjenkontakt - uden din hund løber over til madskålen. Fortæl din hund, at den skal 'blive' og brug ordet 'værsgo', når den må spise. Husk at belønne din hund og rose den hver gang den opnår succes. 

5. Variation i hundgodbidderne 

 

Vi kender det selv. Man kan hurtigt blive træt af den samme slikpose, hvis man får den lidt for mange weekender i træk. Lige så vel som vi mennesker har brug for at udskifte vores slikposer, vil din hund sikkert også sætte pris på, hvis du udskifter hundegodbidderne fra tid til anden. Derfor er det en god idé, at du sørger for at have et udvalg af forskellige hundegodbidder. På den måde vil din hund blive overrasket, hver gang I er ude og træne og gå tur. 

 

6. Tålmodighed, tålmodighed, tålmodighed 

 



Det er ikke alene din hund, som skal præstere. Det er lige så vigtigt, at du som hundeejer og hundetræner er tålmodig! Hvis du ikke viser din hund, at du er tålmodig, men derimod sur og stresset, vil det hverken være til gavn for dig eller din hund. Alting tager tid, og lige så gør det at lydighedstræne sin hund. 

 

7. Vær fastslået på dine metoder  

 

 

Hvis du sætter dig for at træne din hund til at adlyde dig på den ene måde, men dagen efter benytter en anden metode, bliver din hund forvirret. Vær derfor afklaret med hvilke metoder, der passer bedst for din hund. 

18. juli, 2020 — Simon Hansen